Archive for december 2011

Så tages der for alvor fat!

december 9, 2011

I dag, d. 7. december 2011, er de første sting blevet syet på det tapet, der om nogle år bliver til fortællingen om fundet af det gamle Ladbyskib.

Kunstneren Gudrun Heltoft har tegnet de første streger, og alle fremmødte sydamer syede de første kontursting. Fra nu af vokser fortællingen under deres fingre hver onsdag. Der vil stadig blive afprøvet detaljer på prøveklude og diskuteret fremgangsmåder og farver. Ladbytapetet er således en levende proces, der udvikler sig efterhånden.

Og så har vi netop modtaget den glædelige nyhed om, at Albani Fonden har besluttet sig til at støtte tapetprojektet økonomisk med 97.000 kr. Hermed er også finansieringen på plads. Dette muliggør, at de to tæpper, det gamle og det nye Ladbyskibs fortælling, kan syes helt som ønsket.  Vikingemuseet Ladby har således en helt enestående  mulighed for at formidle vikingetid og Ladbyhistorie på en anderledes måde de næste par år.

Syprojektet kan opleves på Vikingemuseet Ladby hver onsdag eftermiddag, hvor sydamerne mødes omkring lærred og tråd.

Reklamer