NYT FRA LADBYTAPETETERNE

Længe har der været alt for tavst på “tapetbloggen”.

Nu skal der gang i den igen.

Efterårsog vinterplaner 2013.

I samarbejde med Kerteminde Husflid er der arrangeret en syskole på museet 1. uge i oktober, 6 dage på hver 3 timer og kurset Ladbytapetet tapetetpå Mødestedet i november uge 45.

Sommer 2013.

Det er efterhånden blevet en tradition, at gæsterne fra de faste rundvisninger slutter ved tapetet og får et oplæg om tapetet.

Når der er mange gæster, virker det godt, at en af os byder velkommen og fortæller samlet, hvorefter der er tid til en snak, at se, røre og at spørge.

Vi oplever, at mange gæster kommer flere gange for at følge tapetets fremstilling. Det ser ud til, at mange gæster, især kvinder, kommer om onsdagen for at se tapetet og snakke med os.

Gæster kan nu glæde sig over at hjembringe en folder, en tekst til Ladbytapetets 7 afsnit og en minikopi af Urdr. Mange er glade for det lille minde.

Bladrebogen med prøveklude fra tapetet var med på Kirsebærfestivalen, hvor Lene fra museet var ambassadør og der var mange interesserede.

Vi har nu i alt 61 forskellige farver plantefarvet uldgarn, heraf de 7 Bayeuxfarver. Anette farver stadig.

Gudrun og Inge var på Færøerne for at hænge originaltegningen op på Færoya Fornminnissavn, det historiske Museum i Thorshavn.

Midterfortællingen er tegnet færdig, har været hængt op, faldet ned og er på vej op igen med bedre ophæng.

Alle afsnit har fået en overskrift, enkelte en nye. Her er de 7 titler.

Skæbnens veje, Den sidste kamp, Sorgens landskab, Gravgaver, I mulm og mørke, Tidens gang, Mod nye tider.

Vi er begyndt at sy prøveklude på de sidste afsnit.

Vi fejrede sommeren komme,  lykønskede hverandre med den forgangne tid, og glædedes over, at Samarbejdsaftalen med museet om det første tapet er næsten færdig.

Senere har der været en vis dronningeeffekt, da mange kom forbi, fordi vi havde royalt besøg. I den anledning er Urdr kopieret i miniformat til uddeling.

Dronningen kom, så, hørte og rørte, hun var interesseret omend træt, og vi fik afleveret tapetets gave, en broderet Urdr med originaltegningen.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: